Med 2 små børn bliver nogle begræber såsom tid en svær ting at forklare, og synliggøre når:\r\n\r\n1: De ikke kan læse et ur.\r\n\r\n2: Ikke kan se viserne bevæge sig mens de kigger på det.\r\n\r\nDerfor fik jeg den idé, at jeg vha. LEDs (DotLine rør med 50 x RGB LEDs), vil lave en art ur.\r\n\r\nNu skal røret jo ikke vise den aktuelle tid på døgnet, men mere fokusere på, hvor lang tid der er til en given aktivitet, f.eks. hvor mange timer til der kommer gæster, hvor mange minutter til der kommer en bestemt tegnefilm i TV eller hvor mange dage der er til weekend eller fødselsdag.\r\n\r\nMålet er at lave en enkelt visning, hvor en tid indstilles i forhold til: Dage, Timer, Sekunder. Alt efter den valgte tid, skal rørets 50 grupper LEDs skaleres, så det matcher tiden fra nu = ALT tændt til udløb = ALT slukket.\r\n\r\nFor at gøre projektet simpelt, og se om konceptet har sin berettigelse, valgte jeg at udføre prototypen vha. så meget hardware, som muligt. Dette bragte mig til et Arduino Uno print, for at have en færdig LCD driver klar.\r\n\r\n

Arduino Uno med et 2x16 char LCD og et DotLine rør

Arduino Uno med et 2×16 char LCD og et DotLine rør

\r\n\r\nNæste step er, at implementere DotLine driveren, samt en MMI med 7 knapper (Days+, Days-, Hours+, Hours-, Seconds+, Seconds-, Start).\r\n\r\nMed tiden er målet at projektet skal kunne udvikle sig til flere ting.\r\n\r\nDotLine Watch brainstorm for muligheder med 50 x RGB LEDs\r\n\r\n
DotLine Watch brainstorm for muligheder med 50 x RGB LEDs